Perfect gift for him or her!

Rich in love

R. City – Locked Away ft. Adam Levine

Denne sang er min yndlingssang lige for tiden. Når jeg hører musik, lytter jeg for det meste til rytmen og melodien i stedet for teksten. Men denne her sang belyser egentlig et meget kendt emne. Om ens kærlighed kan holde til, at den man elsker pludselig er ude for en væsentlig ændring. Altså kort sagt, hvor rig man egentlig er på kærlighed sit forhold, når alt andet som status, berømmelse, materielle ting og penge osv. skæres fra.

Faktisk så er der flere sange og film, som netop har dette dilemma som tema. 50 cent har bl.a. lave sangen 21 questions, som handler om 21 spørgsmål, han har til sin kvinde. Nogle af hans spørgsmål handler om det tema, som jeg har beskrevet ovenover. Han spørger hende bl.a. om hun stadig ville elske ham og være lige så stolt af ham, hvis han arbejdede på Burger King i stedet for at være en kendt rapper.

Jeg har nedenunder fundet nogle gode, søde og romantiske film som handler om det dilemma, som R. City synger om i sin sang.

Maid in Manhattan (Storbyens små mirakler) m. Jennifer Lopez

En rig og indflydelsesrig mand falder for en kvinde(Jennifer Lopez) som han tror er meget rig og succesfuld. I virkeligheden er hun husholderske på det meget eksklusive hotel, han bor på. Hun prøver tilfældigvis en af gæsterne på hotellets meget dyre designer kjole på, og da han ser hende i den, føler hun, at hun skal leve op til hans forventninger. Senere kommer det omtalte dilemma så, da han finder ud af, at hun i virkeligheden “kun” er en maid på hotellet. Rigtig god film ☆☆☆☆

The Seat Filler m. Kelly Rowland

Filmen handler om en jurastuderende, der arbejder som “seat filler” for at tjene penge til at kunne leve for. Som seat filler får du penge for at sidde og udfylde de tomme sæder til bl.a. store Award shows. Filmens hovedperson er seat filler for en person, som er forsinket til Award showet. Tilfældigvis bliver han sat ved siden af en smuk og kendt sangerinde (Kelly Rowland), og de falder i snak. Hun tror så efterfølgende, at han var den person, som egentlig var forsinket. Hovedpersonen udgiver sig for at være den anden succesrige og velhavende mand, og de bliver forelsket. Alt går godt indtil hans hemmelighed afsløres, og her opstår dilemmaet så. Vil hun blive hos ham, selvom han ikke er den, han udgav sig for at være? Sød og romantisk film ☆☆☆☆

Material girls m. Hilary Duff & Haylie Duff

Filmen handler om to meget velhavende piger som levet et luksus liv, fordi de efter deres fars død, har arvet hans opbyggede skønhedsfirma. Da firmaet bliver ramt af en krise og skandale, bliver pigerne tvunget til at forlade det luksuriøse liv. På kort tid går de fra at være rige og velhavende til at være flade og have ingenting. I denne proces er det ikke kun penge, som de mister. Filmen viser på en sjov og komisk måde, hvor stor betydning pengene egentlig har haft på søstrenes liv, status og omgangskreds. Sjov og komisk kærlighedsfilm ☆☆☆

Hvis I kender andre sange eller film med samme tema, må I meget gerne skrive dem som kommentar.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Perfect gift for him or her!